Tømrer- og snedkerfirmaet Jonas Frandsen blev stiftet i 2007. Virksomheden har base i Uhre (nær Brande), som er placeret i hjertet af Midtjylland.
Jonas Frandsen og hans team har mange års erfaring indenfor byggebranchen og kan løfte alle typer opgaver. Firmaet udfører opgaver for alle typer kunder, både store og små samt private og erhverv.
Jonas Frandsen er stifter og ejer af selskabet, som han med stor passion og masser af knofedt har udviklet og udvidet siden opstarten fra efterhånden en del år siden. I firmaets første år udførte man primært renoveringsarbejde og mindre tømreropgaver i Midtjylland. Udviklingen tog dog hurtigt fart og indenfor en kort periode udførte man nybyggeri i hele Danmark samt træhuse i Norge. I dag varetager firmaet en bred vifte af opgaver, lige fra produktion af plankeborde til opførsel af komplette huse og montering af Alutech garageporte.
Jonas har holdt fast i de samme værdier, som han havde da han som ung tømrersvend vil prøve lykken som selvstændig.
’Vi går aldrig på kompromis med kvalitet og vi VIL levere et godt stykke arbejde, som vi og vores kunder kan være stolte af’.
Hvis du giver en kop kaffe, kommer jeg forbi
og tager en uforpligtende snak om dit projekt
Mit navn er Jonas Frandsen og jeg har som sagt stiftet selskabet af selv samme navn.
Da jeg som ung tømrersvend valgte vejen som selvstændig, var det fordi jeg mente at jeg kunne lave et solidt og godt stykke arbejde, som kunne gøre en forskel for mine kunder. Mere nuanceret eller dybdegående var den drøm egentlig ikke.
Jeg har altid været dygtig med mine hænder og samtidig har jeg siden jeg var knægt, haft en drøm om at blive selvstændig og skabe noget for mig selv. Derfor gav det ligesom sig selv, at det var den vej jeg skulle gå.
Når jeg her en del år efter kigger tilbage på beslutningen om at blive selvstændig, kan jeg kun bekræfte, at det var det helt rigtige at gøre. Det har været en fantastisk rejse, hvor jeg sammen med mine kollegaer har gennemført en masse spændende projekter og skabt en masse glæde for mange forskellige mennesker.
Det vilde ved vores branche er, at det arbejde vi laver, står der lang tid efter vi har pakket bilen og er kørt igen. Vi skaber ting som gør en forskel for andre mennesker. Det kan være vi laver nogle løsninger i et privat hjem eller måske en tilbygning til familiens yngste medlem. De ting vi skaber bliver en stor del af andre menneskers liv og hverdag – Det kan jeg med sikkerhed sige, at jeg aldrig nogensinde bliver træt af.
Rejsen er på ingen måde slut endnu. Firmaet er i en rigtig god udvikling og jeg har fortsat masser af ambitioner og mål, som jeg endnu ikke har indfriet.
Der er løbet meget vand under broen siden 2007, men jeg har uden tvivl holdt fast i de samme værdier. Fagligt og personligt har jeg naturligvis også udviklet mig meget, men jeg har nu altid været stolt af de opgaver og projekter, som vi har ført ud i livet.
Jeg håber at jeg sammen med mine kollegaer kan fortsætte den positive udvikling af firmaet. Vi har allerede udvidet firmaet markant med vores samarbejdsaftale med Alutech Porte, som trådte i kraft i 2018. Siden opstarten har vi solgt og monteret et stort antal garageporte i hele landet – Målet er naturligvis også at fortsætte den positive udvikling på denne front.